Opsummering af jeres gode råd og min anbefaling

Forum for søde mennesker med et sår på læben
Besvar
KristinaH

Opsummering af jeres gode råd og min anbefaling

Indlæg af KristinaH »

Kære alle i det her Forum,

Jeg takker jer af hele mit hjerte for at dele (blandt andet hvorfor skal forkølelsessåret altid komme når man skal over til kæresten eller nytårsaften..og alle jeres gode råd der går udover lægens standardsvar og lægemiddelindustriens tit ikke så brugbare præparater)

Nedestående er en opsummering af alles råd og mine råd:

Receptpligtig medicin:
Aciciodan (400 / 800 mg)
Acyclovir
Vactavir (pomade 2-3 gange om ugen)
Comped plastre
periokon 250 m
Valaciclovir

Apoteket - håndkøb:
Zoviduo creme puttes på så snart det prikker, stikker, bliver rødt.

Alternative midler:
Dup vatpind i en af flg og put på så snart det prikker:

Klorhexidinx
Camferine
Madeddike
Babersprit
Metholatum
Mentol salve

Indtag - Alt der styrker immunforsvaret:

Aloe vera creme lavt indhold af arginine
C vitamin 4 liter vand
L-lysin 2 x 1000 mg 3 gange om dagen
Longovital
Hvidløgstablet
Gærflager, aminiocomplex, sød stevia (grøn), vallepulver (komplekse amiosyrer)
Drikke rigelig med vand
Echinaforce (naturlægemiddel til lindring af forkølelsessymptomer)
Citroner, alt grønt med c-vitaminer (for eks spinat, persille, kiwi), misosuppe, tang.
Appelsiner, bønner og kød skal man holde sig fra.
Chyawanprash (urte og frugt paste. Kan fås i en indisk købmand. Ayuvedisk lægemiddel)
Havtorns-saft
E og b vitaminer
Homøpati - Calendua

Brug klenex med balsam så du ikke ripper op i såret
Brug disinficeringsmiddel

Udgå stress, kulde, sollys, mad der er svære at fordøje (80 % af dit immunforsvar sidder i tarmene - du skal ikke have dårlig mave eller svært ved at komme af med afføring)

Nu har man det med at stå i det dilemma, at man på den ene side gerne vil have at der kommer sår på herpes i udbrud (så det ikke er et åbent væskende sår som smitter og gør meget ondt) Derfor putter man zoviduo på, men det kan gøre huden så tør, at den sprækker og så er der igen åbent sår. Det BEDSTE middel er:
Zam-buk salve (eucalyptus, kamfer, timian) !!

Daisy
Indlæg: 2
Tilmeldt: 5. apr 2012, 21:02

Re: Opsummering af jeres gode råd og min anbefaling

Indlæg af Daisy »

Tak for alle gode råd.

Jeg undrer mig lidt over at du skriver at man skal holde sig fra kød. Hvorfor det egentlig? Der er jo masser af lysin i kød.

Jeg har selv haft held med at lægge min kost om og har nu "kun" herpes udbrud i forbindelse med min menstruation en gang om måneden. Jeg spiser både kød, fisk og grøntsager. Drikker ikke alkohol og undgår sukker etc.

Desværre har jeg også fået herpes på tungen - jeg ved ikke helt hvordan det er opstået. Jeg har ikke haft nogle seksualpartnere i lang tid og har ikke smittet mig selv der.

Er der et mundskyllemiddel nogen kan anbefale? Eller andet der kan hjælpe? Jeg har ikke prøvet at tage medicin mod herpes. Er det eneste mulighed? Man skulle gerne kunne kysse uden at være bange for at smitte andre.

Bjørka

Re: Opsummering af jeres gode råd og min anbefaling

Indlæg af Bjørka »

@ Daisy:

Jeg har flere gange skrevet mine råd herinde, men her kommer nogle af dem igen til dig:

Ang. herpes på tungen:

Jeg bruger hele økologiske kamilleblomster overhældt med kogende vand og derpå afkølet. Læg dem på en vatrondel og tag den i munden med blomstersiden mod såret. Det heler meget hurtigere så. Gå med omslaget i munden nogle gange om dagen, mens der er udbrud. Så meget, du kan/gider. Eneste forsigtighed er, at kamille muligvis kan være hård ved emaljen, hvis man bruger den alt for meget og konstant. Dette er dog ikke noget, jeg ved, jeg synes bare ,at mine tænder efter flere års daglig brug af kamilleomslag ser noget slidte ud i forhold til før. Kamillen fjerner også ved hyppig brug belægninger fra te og kaffe på tænderne, men det er jo positivt :-)

Et alternativ er at bruge aloe vera gel (drikke aloe vera) naturel fra Forever Living Products og holde den i munden så længe, du gider. Jeg oplever det som meget lindrende og helings-accelerende. Det er NB! ikke lige meget, hvilket firma man køber aloe vera fra. Jeg anbefaler ikke at bruge aloe vera gel i munden, hvis den ikke er beregnet til indtagelse. Desuden er Forever er i min erfaring en kvalitetsklasse for sig.

Til herpeslidende vil jeg desuden anbefale at tage allergikompagniets kur mod svampeinfektioner, som står beskrevet på deres hjemmeside. Det var der, jeg lærte Forevers produkter at kende, og jeg bruger dem fast nu. Selvom der står, kuren er mod svamp og ikke herpes, virker den mod herpes. I hvert fald på mig. Jeg har ikke haft udbrud på læben i 3 år nu! Kuren består af aloe vera, hvidløgstabletter og fiskeolie, men i højkvalitet (og dermed også desværre ret dyrt!), og så en diæt. Man kan tage den en måned eller tre. Jeg er gået over til at spise den permanent, fordi den havde så stor effekt for mig. Men forhåbentlig behøver andre ikke at gå så vidt. Jeg var nemlig meget hårdt ramt.

Jeg havde kronisk herpes før hen. Også inde i munden. Nu føler jeg, at det er mig, der har kontrollen over sygdommen. Førhen havde jeg udbrud uden pause, hvilket var et helvede. Nu føler jeg mig som et frit menneske igen frem for en, der er skjult og hæmmet af en masse sår.

Men jeg ser frem til den dag, hvor kuren mod herpes kommer! Jeg tror det blir snart. Vi fortjener det.

Bjørka

PS til Daisy

Indlæg af Bjørka »

@ Daisy: Ang. rødt kød, så kan det betale sig at være tilageholdende med det, når der er udbrud. Når der ikke er, kan du godt spise det. Men jeg har i hvert fald oplevet forværring efter for meget oksekød o. lign. - Dengang før jeg havde kontrol over sygdommen. Nu spiser jeg ret meget rødt kød (okse, svin, lam o. lign.), men hvis jeg føler mig svækket eller mærker en lille prikken, holder jeg mig fra det i et par dage.

Lysin er kun én parameter. Det belastende ved kød er nok, at det er hårdere ved leveren (det gælder - ifølge kinesisk medicin - for fed mad og alkohol og stærke krydderier (undtagen hvidløg og ingefær)), og alt, der stresser leveren, bør undgås ved herpesudbrud.

Daisy
Indlæg: 2
Tilmeldt: 5. apr 2012, 21:02

Re: Opsummering af jeres gode råd og min anbefaling

Indlæg af Daisy »

Har prøvet drikke aloe vera samt hvidløgspiller. Jeg kan ikke sige om det har hjulpet, men det kan i hvert fald ikke skade at få renset ud i systemet en gang imellem. Da jeg gør meget for at undgå at få udbrud, er det svært at sige hvad der gør hvad. En multi-vitamin pille og fiskeolie kapsler er altid en del af min daglige kost. Og så tager jeg ekstra c-vitamin og prøver at få så meget c-vitamin igennem kosten som muligt.

Men en ting som hjælper med at holde herpes nede er ingefær. Frisk ingefær. Jeg spiser det om morgenen ved at lægge ca. en skive ingefær skåret i småstykker på brødet under pålægget. Det kan også spises sammen med en banan skåret i skiver og hvor man så putter saften fra en citron over. Smager faktisk ret godt og er blevet min foretrukne "dessert" når jeg nu må holde mig fra sukker. Men man skal ikke spise for meget af det, så kan man få mave-gener. Ellers skulle der ikke være problemer med at spise for meget frisk ingefær.

Og så er aciclovir en stor hjælp når man mærker at noget er på vej og man kan spise det forebyggende. Og så er det utrolig rart at man en gang imellem kan drikke en enkelt øl til maden og/eller spise en is. Det er sjældent det sker, men gud hvor jeg nyder det, når jeg endelig kan.

Besvar